Lyder ESG-rapportering og klimaregnskab uoverskueligt? Det er det ikke

Både forbrugere, investorer og samarbejdspartnere har en stigende interesse i at vide, hvordan virksomheder er til stede i verden. Det er ikke længere nok bare at tjene penge. De skal være tjent samtidig med, at virksomhederne behandler deres medarbejdere godt, er miljøbevidste og bidrager positivt til det omkringliggende samfund. Derfor er det som virksomhed en god idé at udarbejde en ESG-rapport. ESG står for Environment, Social og Governance, og formålet med ESG-rapportering er at få et overblik over de ikke-finansielle nøgletal inden for de tre områder.

Selvom det ikke er et lovkrav for små og mellemstore virksomheder at offentliggøre ESG-rapporter, vurderer økonom Jesper Esman Andersen, ansvarlig for ESG-rapportering og klimaregnskaber hos Roesgaard, at det er et spørgsmål om tid, før ESG-rapporter bliver lige så stor en del af en virksomheds afrapportering som de finansielle årsrapporter.

»Der kommer nogle lovgivningsmæssige regler på et tidspunkt. EU-Kommissionen har allerede vedtaget de første regler i forhold til, hvordan de største virksomheder skal rapportere om bæredygtighed, og det kommer også til de små og mellemstore. Nogle virksomheder kan se, at konkurrenterne begynder at gøre noget, og kunderne efterspørger det også. På et tidspunkt bliver du ramt af det her, og derfor er det en god idé at være på forkant, så du ikke pludselig står og skal finde de tal frem,« mener Jesper Esman Andersen.

Ikke så svært, som det lyder

Selvom det ved første betragtning kan virke uoverskueligt at finde data om CO2-udledning, affaldshåndtering, kønsdiversitet, lønforskelle og så videre, er det ikke så svært, som det lyder. Slet ikke, hvis du får hjælp af rådgivningshuset Roesgaard.

Vi hjælper med at finde ud af, hvad det er for noget data, du skal have fat i, og vi regner ud, hvad det svarer til i CO2- belastning. Det gør vi i henhold til gældende regler inden for ESG-rapportering, så vi er sikre på at overholde standarderne.

»Vi hjælper med at finde ud af, hvad det er for noget data, du skal have fat i, og vi regner ud, hvad det svarer til i CO2- belastning. Det gør vi i henhold til gældende regler inden for ESG-rapportering, så vi er sikre på at overholde standarderne. Når vi har tallene, kan vi rådgive om, hvad der skal ske for at nedbringe dem,« fortæller Jesper Esman Andersen.

En indsats, der er godt givet ud

Klimaregnskabet er en del af ESG-rapporten, og virksomheder kan vælge både at udarbejde et klimaregnskab og en ESG-rapport. Det afhænger af, hvor virksomheden har det største aftryk i forhold til bæredygtighed, forklarer Jesper Esman Andersen.

»Det anbefales at rapportere om det, der er relevant for din virksomhed. Hvis virksomheden er meget miljøbelastende, er det her, du skal have det største fokus, og så udarbejder du et klimaregnskab. Er du derimod i en forretning, hvor det ikke er det miljømæssige, der fylder, er det måske mere de sociale forhold, lønforskelle, og hvordan du arbejder med det, du skal have fokus på.«

Ifølge Jesper Esman Andersen er det relativt nemt at lave de første opgørelser, der skal til før udarbejdelsen af en ESG-rapport.

»Det er ikke nødvendigvis noget, virksomheder har haft overblik over tidligere, så første gang skal du gøre en indsats for at finde de nødvendige informationer. Dernæst er det egentlig nemt at komme i gang og få det første overblik.«

Roesgaard tager deres egen medicin

I erkendelse af, at det er svært at rådgive om noget, du ikke har erfaring med, udgav Roesgaard i 2021 – som de første i deres branche – en ESG-rapport. Den er 34 sider lang og indeholder statistik og data om Roesgaards CO2-udledning, lønforskelle mellem mænd og kvinder, kønsdiversitet, sygefravær, arbejdsulykker, antal praktikanter og fleksjobbere samt ledelsesmæssige forhold.

Når vi hjælper kunderne med at udarbejde klimaregnskaber og ESG-rapportering, skal vi gøre det så detaljeret som muligt.

»Når vi hjælper kunderne med at udarbejde klimaregnskaber og ESG-rapportering, skal vi gøre det så detaljeret som muligt. Det er derfor, vi gik i gang sidste sommer, og Roesgaard har fået god feedback på offentliggørelsen,« fortæller Jesper Esman Andersen.

»Der har kun været positive tilbagemeldinger, og mange har sagt, at det er fedt, vi lægger det frem og samtidig erkender, at vi kan gøre det bedre nogle steder,« lyder det fra Jesper Esman Andersen.

Roesgaards tal afslører lønforskelle

Roesgaards ESG-rapportering har som forventet peget på nogle udviklingsområder. For eksempel er der en mindre lønforskel mellem mænd og kvinder. Ifølge Jesper Esman Andersen skyldes det blandt andet, at der er flere mænd med større erfaring eller i en lederrolle. Af Roesgaards 115 ansatte er 43 procent mænd og 57 procent kvinder.

Vi vil gerne have flere kvinder i partnerkredsen, og nu hvor vi har tre kvindelige statsautoriserede revisorer, håber vi, at lønforskellen bliver udlignet. Der er vi ikke helt nu, da vi har flere mænd end kvinder i partnerkredsen.

»Vi vil gerne have flere kvinder i partnerkredsen, og nu hvor vi har tre kvindelige statsautoriserede revisorer, håber vi, at lønforskellen bliver udlignet. Der er vi ikke helt nu, da vi har flere mænd end kvinder i partnerkredsen,« fortæller Jesper Esman Andersen.

Desuden kommer der til at være mere grøn strøm i stikkontakterne, der skal opstilles elladestationer, og Roesgaard vil fremover arbejde med deres leverandører, så de også får noget viden om deres CO2-aftryk.

Først overblik – så handling

Det overblik, en ESG-rapport og et klimaregnskab giver, handler lige så meget om at sætte ind, hvor det viser sig at være nødvendigt.

»Arbejdet med ESG-rapportering kan sætte nogle tanker i gang i forhold til, hvad virksomheden skal arbejde på. Spørgsmålene er blandt andet, hvad vi kan gøre ved vores el- eller dieselforbrug, om vi kan mindske antallet af forretningsrejser, eller hvor vi har en belastning. Mange ved ikke, hvordan tallene reelt ser ud, så det handler om at komme i gang. Dernæst kan du finde ud af, hvad det koster at købe grøn strøm, køre i elbil og lignende.«