Jual // Notion

Køb bygnings­profiler direkte ved producenten

JUAL er blevet Danmarks største producent af bygningsprofiler ved at levere special-fremstillede løsninger på rekordtid.

Flade tage og vedligeholdelsesfrie facader giver gode arbejdspladser i Juelsminde. Det kan mærkes hos JUAL, der er specialister i til­behør til den europæiske tag- og facadeindustri.

Siden 1968 har Juelsminde været hjemsted for produktionsvirksomheden. Dens store fokus på kundernes tidsplaner og logistikken på byggepladsen er i stor grad medvirkende til virksomhedens succes.

»Vi overholder vores aftaler og sørger for at få profilerne ud til tiden. Vi har også tit en ekstra profil klar dagen efter, hvis håndværk­eren er kommet til at beskadige en af dem,« siger Ib Floutrup, administrerende direktør i JUAL A/S.

Produktionen af metalprofiler og tagtilbehør er i dag højtek­no­logisk. Men kundeservicen er til gengæld gammeldags. 

God, gammeldags kundeservice

JUAL producerer lige fra en enkelt profil til flere kilometers sam­let længde alt efter, hvad den konkrete bygning kræver. De special­producerede løsninger passer altid til tegningen – uanset om det er en hurtig skitse direkte på en rest byggemateriale eller en detaljeret CAD-tegning.

De færdige profiler køres ud til kunder på byggepladser i hele landet på JUALs fire egne lastbiler. Det ville være billigere at sende dem med fragtmænd. Men de tynde profiler kan have en udfordring med at komme uskadte igennem fragtcentralerne.

»Det betyder også, at vi altid er hos bygherre med profilerne, når vi har lovet det. Hvis tidsplanen eller leveringsadressen ændrer sig undervejs, tilpasser vi os. Det er så vigtigt for vores kunder, at vi aldrig vil skære ned på den service,« siger Anders Kjær Jørgensen, ejer af JUAL GROUP A/S.