Halbyg_Notion

Halbyg sætter rammen – og rammer plet

Det er ikke så kompliceret. Halbyg bygger haller af enhver art og sætter rammen for alt fra kulturliv til produktion. Med over 20 års erfaring løfter de barren for, hvad en hal kan være og indeholde, ligegyldigt om det gælder domicil-, industri- eller idrætshaller.

Man kan sigte efter at møde udbyderens forventninger. Og så kan man sigte efter at opjustere dem. De to valgmuligheder udgør ikke et dilemma for Henrik Madsen, der er direktør i Halbyg.

»For os handler det ikke om, hvordan man så billigt som muligt kan sætte en kasse sammen,« siger han.

»Vi ser det som vores opgave at skabe noget, som er bedre, end hvad kunden selv havde forestillet sig. Hver bygning vi laver, er unik.«

»Nogle gange handler det om at udfordre den oprindelige tanke med bygningen,« lyder det supplerende fra projektchef Morten Mathiesen.

Vi tænker: Kan man give den her bygning noget ekstra? Kan man finde en måde, så den bliver til noget mere, end hvad der umiddelbart er lagt op til

»Vi tænker: Kan man give den her bygning noget ekstra? Kan man finde en måde, så den bliver til noget mere, end hvad der umiddelbart er lagt op til?«

Halbyg_notion

Da projekt Halbyg blev søsat i foråret 2020, var det ikke tilfældigt, hvem der kom med om bord. Direktør Henrik Madsen, salgschef Malene Black og projektchef Morten Mathiesen, der til dagligt holder til på Halbygs kontor i Tranbjerg, kendte alt til hinandens styrker, da de allerede inden Halbyg havde samarbejdet på kryds og tværs. Således er Halbyg-skibet altså ladet med mange års erfaring og stærke relationer. Og kursen? Den er sat mod endnu uudforskede løsninger med det fællestræk, at de bliver nytænkende, kreative og kvalitetsbevidste.

Fri for børnesygdomme

Erfaringen er ikke at kimse ad. Folkene bag Halbyg ved, at et godt resultat hviler på gode, solide vi kan regne med hinanden-relationer.

»Det er en del af kunsten,« siger Henrik Madsen.

»Man bliver nødt til at kunne stole på hinanden. Alle sammen. Og som den tovholdende totalentreprenør er det vores opgave at sikre, at alle bliver hørt, og at alle føler, at de kan sige, hvad de virkelig mener. Ellers kan man ende med et resultat, som i sidste ende bare ikke er tilfredsstillende.«

Med over 20 års erfaring på bagen er der altså ryddet ud i de værste børnesygdomme?

»Det må man sige,« ler direktør Henrik Madsen.

»Nu venter vi bare på seniorsygdommene«

Man må antage, at de udebliver lidt endnu. I mellemtiden benyttes den opsparede erfaring blandt andet til at fastholde det forkromede overblik, hvad der også er behov for, når der er mange bolde i luften.

»Der er altid mange idéer, der er oppe at vende,« siger projektchef Morten Mathiesen.

Vi starter altid med et blankt papir, og så ser vi, hvor idéerne tager os hen. De kan være komplicerede og forskelligartede.

»Vi starter altid med et blankt papir, og så ser vi, hvor idéerne tager os hen. De kan være komplicerede og forskelligartede. Det kræver et vist overblik at sikre sig, at intet går tabt eller falder mellem to stole.«

Halbyg_notion

Et pletskud

Hele processen starter hos salgschef Malene Black. Hun søger efter relevante udbud, som Halbyg kan levere interessante forslag til.

»Man bliver nødt til at vide, hvad der er oppe i tiden – og hvad der også vil være det om flere år – for at kunne levere de bedste resultater,« siger hun.

»Derfor er jeg meget fokuseret på at sørge for, at der ikke er nogen tendenser, der går vores næse forbi. Vi kan godt lide at designe vores haller, så de er så optimale til formålet som muligt, og der er det selvfølgelig også vigtigt at vide, hvad der er attraktivt for kunden.«

Derfor er jeg meget fokuseret på at sørge for, at der ikke er nogen tendenser, der går vores næse forbi. Vi kan godt lide at designe vores haller, så de er så optimale til formålet som muligt, og der er det selvfølgelig også vigtigt at vide, hvad der er attraktivt for kunden.

Et eksempel kunne være, da Halbyg i foråret 2021 vandt en udbudsrunde fra Brøndby Kommune. Egentlig skulle der bare bygges en springhal, men da Halbyg var færdige med deres visioner for tilbygningen til Søholthallen i Brøndby Strand, bød den nye bygning blandt andet på motorikmiljø og loungeområde, så mor kan få en kop kaffe, imens datter er til springgymnastik, og lillebror forvilder sig op ad en otte meter høj vertikal labyrint eller en skrå klatrevæg. Springhallen er altså gået fra at have én funktion til at have en lille håndfuld.

»Den vertikale labyrint er lidt sjov. Det er nærmest kasser, som er fastgjort til væggen. Så er der et net, der gør, at man kan se ud over hele hallen og samtidig være sikker på ikke at falde ned,« siger Henrik Madsen.

Og så er det hele holdt oppe af ren og skær bæredygtighed.

»Det bærende element er lavet af limtræ« fortæller han.

»Ofte bruger man stål, men stål udleder virkelig meget CO2. Gamle træer, derimod, optager kun meget lidt CO2, og de nye, der plantes i stedet, vil på sigt optage meget mere. På den måde hiver det udledningen i den rigtige retning.«

Ifølge projektchef Morten Mathiesen er springhallen i Brøndby et godt eksempel på, hvad Halbyg gerne vil skabe mere af i fremtidige opgaver.

»Det er det her med at præsentere kunden for noget, som de måske ikke engang havde tænkt på. De kreative løsninger, som ikke nødvendigvis er set før,« afslutter han.