Gode oplevelser fra væg til væg

Et øjeblik føles det, som om Iris Bakker stirrer helt ind i min sjæl. Jeg er nødt til at se væk af frygt for, hvilke uhyrligheder hun kan få øje på derinde.

»Er det de sygeste farver, du kan finde?« spørger jeg. Hun lader penslerne trække spor af giftig lilla og råddengrøn over det store stykke papir uden at slippe øjenkontakten med mig.

»Jeg synes, det er nogle flotte farver,« siger hun og smiler. Iris Bakker er en kunstner med en mission. Hun vil møde mennesker med sin kunst og inddrage dem i den. På Wall of Sound holder hun venlige stirrekonkurrencer med gæsterne begge dage og udstiller de blindtegninger, som kommer ud af det. Hendes tilgang passer perfekt til Horsens’ alternative festival, hvor samværet om musik, kunst og kultur fylder alt.

På den anden side af teltet er en ung dame iført klassiske gevandter og en stor attitude ved at smide tøjet til festlig musik. Publikum klapper og hujer. Fra pladsen foran Forest Stage kan man høre lyden af et noget større publikum, som jubler Phlake ind på scenen.

Under Silent Disco-teltet lyser Phuc Van Dangs velkendte sorte streg op i et grønt skær. Han tegner også publikummer. Men her skal man krydse sin sindsstemning af i et skema, før han svinger penslen. Hvert portræt bliver også forsynet med en slags sjæledyr. Uanset hvor man går hen denne fredag aften, er der udelukkende nye og positive indtryk at samle på. Indtil midtvejs i Gillis koncert.

»Stop det! Vi er kommet for at feste,« råber den unge rapper. Han har stoppet musikken, fordi to unge mænd er ved at komme op at slås lige foran scenen. Straks buher publikum af de to, mens sikkerhedsvagterne fører dem væk.

Og sådan kvæles weekendens eneste optakt til håndgemæng effektivt i god stemning. Selvom man synger meget om sin hårde opvækst og er kendt for at lave maskingeværslyde med sin mund, er opskriften på en hyggelig koncert ikke så forskellig fra alle andre kunstneres.
Dansen fortsætter i silende regn til Den Sorte Skole. De to DJ’s beats får selv de ældste fødder til at flytte sig i højt tempo foran Freedom Stage.

Bliv her for kulturen

Som optakt til Wall of Sound har Horsens Kommune sendt partoutbilletter ud til det seneste års 5.000 nye tilflyttere. Mange af dem vil statistisk set være flyttet til Horsens på grund af gode huspriser, nyt arbejde og spændende kultur. Nu får de en påmindelse om, at det var en god beslutning.

Fængslet, som før skræmte borgere fra Horsens, er for længst blevet et billede på alt det gode, byen har at byde på. Flere af de unge iværksættere og kunstnere, som har til huse inden for murene i dag, er da også med til at sætte gang i festen. Hverdagens udfordringer lader til at vige pladsen for høj latter, venskab og beruset fællessang.

Wall of Sound tiltrækker ikke kun unge mennesker. Det mere modne publikum og en del børnefamilier har også fundet vej. De mindste børn kan more sig med træning i det åbne cirkus og Komediehusets sjove forestillinger. Festivalpladsen er stor, og de frivillige sørger for at holde den ren under hele festivalen. Så det er let at komme rundt med både klapvogne og gamle ben.

Debut på ny café

Lige i det mest trafikkerede knudepunkt mellem Wall of Sounds to musikscener går snakken om skægpleje, journalistik, bæredygtig mode og meget mere. Scenen hedder Grus Talks og er en forsmag på de aktiviteter, som kan opleves i Horsens’ kommende kulturcafé, Grus.

»Grus skal være et springbræt for byens mindre virksomheder. En platform til at formidle kultur og iværksætteri i hverdagen. Vi har skabt nogle alsidige stunder på Wall of Sound. Jeg synes, at gæsterne giver sig hen, selvom det kræver mere end at forsvinde i mængden til en koncert,« siger Julie Due Steffensen.

Den varme velkomst til konceptet har overbevist hende om, at Grus godt kan leve i centrum af Horsens. Her vil Julie Due Steffensen give plads til, at iværksættere kan arbejde, og alle gæster kan få udfordret deres verdenssyn med hverdagskultur og nicheprægede foredrag.

Backstreets back!

Endnu en tung omgang regn skyller festivalpladsen igennem lørdag formiddag. Men arrangørerne har i år lagt så meget flis ud, at der ikke opstår mudderpøle noget sted.

Det bredeste udsnit af publikum samles i velgørende solskin lørdag eftermiddag for at lytte til den 52 år gamle danske kulturinstitution The Savage Rose. Her bliver mest nikket og vippet let med fødderne.

Da Anisette Koppel danser af scenen, går spurten for flere blandt publikum til Freedom Stage, hvor den kun 26-årige Jada har knas med lyden. Efter en kort pause er hun dog igen i gang med at synge om kærestesorger, depression og venskaber. Hun flasher sit lange hår i armhulerne og skåler med publikum. Den overvejende unge forsamling smiler, danser og skåler tilbage.

Selvom nogle festivalgæster har stjålet høretelefoner fra Silent Disco, er der nok til at sætte godt gang i fest og fællessang under teltet. Den røde DJ vinder i lang tid publikum med soul-klassikere, som efterhånden glider over i en mere moderne hitparade. Flere generationer er på gulvet og synger med på alt fra Nik & Jays »Hot« til »Backstreet’s Back« med Backstreet Boys.

Til Wall of Sound kommer vi alle hinanden ved. Denne tilflytter har gjort plads i kalenderen 4. og 5. september 2020. Du bør gøre det samme.