Notion_Agilia

Fra Videbæk til hele verden

Om 50 år vil der ikke være protein nok til verdens befolkning, hvis vi gør som i dag. Det er motivationen for en af verdens mest innovative producenter af kosttilskud til landbruget, Agilia.

En flad mark i Vestjylland er base for en af verdens mest innovative og nytænkende virksomheder inden for alternative proteiner til landbruget.

Agro Korn har de senere år været i gang med en transformationsproces fra en solid lokal virksomhed til en markant global spiller med en international profil og en ambition om at forbedre dyrs trivsel gennem foder. 

Virksomheden hedder nu Agilia. Den står bag produkter som AlphaSoy og DanMilk, der hver eneste dag gør en forskel i danske og udenlandske landbrug. Proteintilskuddet til smågrise, AlphaSoy, er det mest kendte produkt, mens det populære DanMilk er mælkeerstatning til smågrise og kalve. 

Agilia har desuden stor succes med innovationen Pump’n’Grow; et mælkeanlæg der allerede få måneder efter lancering findes i mange stalde i Europa. Agro Korn blev i 2016 opkøbt af den engelske gigant AB Agri, som er globalt førende indenfor udvikling og levering til landbrugsindustrien. 

Opkøbet er fortællingen om mødet mellem to meget forskellige kulturer og historien om det globale væksteventyr
Agilia. Hovedsædet i Videbæk lokker specialiserede medarbejdere til fra hele Jylland. Flere af dem bor i Horsens og omegn – herunder Global Marketing Manager Heidi Bjørn.

Vi er stolte over, at vi nu er en vigtig del af en international koncern, og vi ser frem til at forbedre dyrs sundhed og ydeevne i hele verden

»Med navneskiftet siger vi farvel til et navn, som har været misvisende i mange år – for vi sælger slet ikke korn. Det nye navn er meget mere »os«. Det repræsenterer den hurtighed og agilitet, som vi er kendt for både nationalt og internationalt, samtidig med at vi holder det enkelt og ægte. Men det betyder stadig noget for os, at vi er danske. Dansk landbrug kan noget særligt – og det vil vi gerne dele med verden,« siger Heidi Bjørn.

Testvinder gang på gang

Selvom de store dyrebestande giver et mere præcist billede end mindre forsøg, kræver international succes også kvalitetsstempler fra anerkendte institutioner. Da briterne satte tænderne i det jyske smørrebrød, havde de allerede udført flere test på danskernes mest attraktive produkt, AlphaSoy. Det var resultaterne af dem, som havde lokket briterne ud på heden.

I dag har AlphaSoy været gennem 13 tests mod andre proteinkilder og vundet dem alle. Men intet sælger bedre end gode referencer. Derfor er fokus i Agilias markedsføring flyttet fra annoncer i internationale fagmedier til historier om lokale landmænds succes med AlphaSoy i de enkelte landes fagmedier.

Agilias hovedsæde bliver i Videbæk, hvor der er god plads til at udvide produktionen. Men for at gøre produktionen mere bæredygtig arbejder Agilia lige nu på også at oprette produktion i andre lande. Dennis Jørgensen, Head of Agilia Europe ser frem til arbejdet.

»AB Agri gør os stærkere. Derfor kan vi gøre en stor forskel for dyr og landmænd. Vi er stolte over, at vi nu er en vigtig del af en international koncern, og vi ser frem til at forbedre dyrs sundhed og ydeevne i hele verden,« siger Dennis Jørgensen, Head of Agilia Europe.