Jacobsen Plus - Et moderne designhus // Notion

Et moderne designhus for alle

Designhuset Jacobsen Plus samler nyskabende interiør og klassiske designermøbler i et af Danmarks største designhuse.

Hos Jacobsen Plus finder du alt indenfor designmøbler, belysning og accessories. Uanset om du er på jagt efter viskestykker fra HAY eller Arne Jacobsens ikoniske Ægget-stolen, er der masser af inspiration at hente i Jacobsen Plus.

Det 2.000 m2 store designhus bygger på passionen for design både nationalt og internationalt.

Her sørger medarbejderne for en god oplevelse og hjælper dig gerne på en tur rundt i deres designunivers fordelt udover de forskellige shop in shops fra anerkendte brands som Louis Poulsen, By Lassen, Hästens og mange flere. Alle er velkomne i designhuset i centrum af Horsens, hvor der er noget for enhver pengepung – og det er helt gratis at kigge.

»Det kan til tider føles som et museum med alle de design-ikoner, og det er det næsten også. Den eneste forskel er bare, at her er alt til salg. Man må altid bare se sig omkring og drømme sig væk i møblerne. Vi har selv stor passion for design og godt håndværk,« siger Claudia Jacobsen, butikschef i Jacobsen Plus.

Vi arbejder hårdt for at sikre, at vores kunder får den bedste oplevelse af deres kommende designprodukter og den bedste service – mens vi hele tiden fornyer os med udviklingen i markedet. De glade kunder er det vigtigste for os.

Mange bliver tiltrukket af den store hest i indgangspartiet, som i virkeligheden er en godt to gange to meter lampe fra de hollandske designere Moooi. Hesten er blevet en slags vartegn for Jacobsen Plus og et billede på det friske syn, designhuset har på interiør.

Oplevelsen i top

Design-interesserede kunder kommer fra hele Danmark til Horsens for at få kyndig vejledning og god service. Jacobsen Plus har egne biler og chauffører, som kører ud med og opstiller møbler i hele landet.

Claudia og Peter Jacobsen overtog designhuset efter Jørn Jacobsen i 2011. Siden da er butikken vokset og har to år i træk vundet Børsens gazellepris. I 2017 blev butikken ud­videt med 500 nye kvadratmeter, så de mange møbelproducenter kan udstille designmøbler på podier. Og det er ikke sidste gang, Jacobsen Plus tager et ekstra skridt for andre med passion for design.

Få inspiration allerede nu på jacobsenplus.dk