En drøm om succes og en tro på, at kærligheden varer ved

Det er ikke noget nyt fænomen. Til alle tider er mennesker rejst ud i verden. For at finde nyt land, et nyt liv, for at kæmpe mod fjender, eller måske for at møde nye kulturer og mennesker. I dag kan man finde kærligheden på tværs af kontinenter, måske ligger drømmejobbet flere 1.000 kilometer væk, eller også er man digital nomade, der rejser og arbejder lige dér, hvor man har lyst. Det kan alt sammen være pragtfuldt, livsberigende og fantastisk at fylde sit liv med nye kulturer, oplevelser og minder. Men hvad gør man, hvis ens ægtefælle og børn ikke kan tage med? Hvis man må efterlade dem for at rejse ud og nå sine egne mål – gør man det så alligevel?

Et skridt op ad karrierestigen

De spørgsmål stiller tidligere fodboldspiller og cheftræner, Brian Priske, sig selv og sin familie, da han i foråret 2021 bliver tilbudt et job, han har svært ved at sige nej til. Den belgiske klub, Royal Antwerp, har spottet hans evner som cheftræner i FC Midtjylland, og nu vil de have ham til Belgien, hvor han skal bringe det belgiske mesterskab til klubben. Stillingen er et stort skridt op ad Brian Priskes karrierestige – ét, han dårligt kan sige nej til, fortæller han.

»Fra et karrieremæssigt synspunkt vil det helt sikkert være den rigtige beslutning at sige ja, i og med, at det er et skridt op fra det, jeg er vant til i Danmark. Så karrieremæssigt er det et let valg. Men det er klart, familiemæssigt er det vanskeligt.«

Drømmen, troen og håbet

Det vanskelige består i, at Brian Priskes hustru, Tabitta Flyger, er sognepræst med nyt embede på Mors. Ét, hun er glad for, og som betyder, at hun ikke kan rejse med sin mand til Belgien. Parrets to børn, der dengang var 17 og 21 år gamle, har gang i deres eget liv, og vil derfor heller ikke kunne følge med. Brian Priske skal altså alene afsted, hvis han vil takke ja til det tilbud, han har fået.

Jeg havde i nogen tid gået med drømmen, troen og håbet på, at det kunne lykkedes at blive tilbudt en kontrakt et andet sted end i Danmark. Så vi har løbende haft en dialog derhjemme om, hvordan vi skulle gribe den an, hvis muligheden opstod.

»Jeg havde i nogen tid gået med drømmen, troen og håbet på, at det kunne lykkedes at blive tilbudt en kontrakt et andet sted end i Danmark. Så vi har løbende haft en dialog derhjemme om, hvordan vi skulle gribe den an, hvis muligheden opstod,« fortæller Brian Priske.

Det har vi prøvet før

Og muligheden opstod altså. Lige dér i foråret 2021. Selvom familien allerede havde drøftet muligheden for et udenlandseventyr, krævede det flere samtaler hen over køkkenbordet, da det reelle tilbud endelig lå der fra Royal Antwerp.

Familien har været vant til at være alene og få tingene til at fungere, mens jeg har været væk.

»Vi begynder at gå lidt dybere i processen og finde ud af, hvordan vi kan få tingene til at lykkedes. Som familie har vi heldigvis været vant til det her liv, som er lidt specielt, da jeg har haft mange dage væk hjemmefra. Både som spiller og som cheftræner i Midtjylland. Så familien har været vant til at være alene og få tingene til at fungere, mens jeg har været væk.«

Tæt familie i karrierens højdepunkt

Brian Priske starter sin fodboldkarriere i hjembyen Horsens. Her bliver han en del af AC Horsens, som han spiller for i to år, før han rykker til Aarhus Fremad. Dengang havde han ingen forventninger om, at fodbolden ville føre ham til udlandet, som det senere blev tilfældet.

»Jeg blev først professionel som 19-årig, da jeg tog til Aarhus Fremad fra Horsens. Dengang skulle jeg egentlig læse engelsk og spansk på Handelshøjskolen, i hvert fald det første år, og jeg kunne ikke leve af den kontrakt, jeg havde i Aarhus Fremad. Selvfølgelig drømte jeg om at blive professionel fodboldspiller, men det var ikke udlandet, der lå som det første på det tidspunkt.«

Det går heldigvis godt med fodbolden – og med drømmene – og i 2003 skriver Brian Priske under på en kontrakt med den belgiske klub, KRC Genk. Herefter går turen til Portsmouth i England og sidenhen tilbage til Belgien og storklubben, Club Brugge. I den periode, fra 2003-2008, er hele familien samlet – først i England og så i Belgien. En tid, han ser tilbage på med stor glæde.

De fem år, vi var i udlandet, var vi utrolig tætte. Vi var sammen hver evig eneste dag og i rigtig mange timer. Børnene var ikke altid i institution, så vi havde fem år sammen, hvor vi var tæt knyttet og havde en fantastisk tid.

»De fem år, vi var i udlandet, var vi utrolig tætte. Vi var sammen hver evig eneste dag og i rigtig mange timer. Børnene var ikke altid i institution, så vi havde fem år sammen, hvor vi var tæt knyttet og havde en fantastisk tid.«

Så sindssygt godt som overhovedet muligt

Efter udenlandseventyret, der slutter i Club Brugge, vender Brian Priske og familien tilbage til Danmark. Her får han kontrakt med Vejle BK og siden FC Midtjylland. Han slutter sin aktive karriere som fodboldspiller i 2011, og snart efter kan man opleve ham som assistenttræner for FC Midtjylland og også FCK. Men Brian Priske kan efterhånden mærke, at han vil mere end det.

»I lang tid har jeg et rigtig godt job som assistenttræner både i Midtjylland og i FCK. På et tidspunkt kan jeg godt mærke, at nu vil jeg gerne prøve selv at stå med ansvaret. Det får jeg også muligheden for i Midtjylland, men det er klart, at jeg selvfølgelig er ambitiøs. Jeg vil noget mere.«

Hårdt arbejde betaler sig

Med andre ord trækker udlandet igen i Brian Priske. Han drømmer om at bo ude, opleve et andet land, en anden kultur og en anden liga end den danske.

»Jeg vidste, at hvis jeg arbejdede hårdt nok og fik succes sammen med resten af staben og holdet i FC Midtjylland, så ville der komme en mulighed på et eller andet tidspunkt, som kunne være interessant,« fortæller han.

Så er vi tilbage ved køkkenbordet og de mange samtaler, et tilbud om at blive cheftræner i Royal Antwerp kræver. For Brian Priske handler det om to ting: Dels karrieremuligheden og det pres, der følger med at være cheftræner i en større klub i Europa.

Jeg ved jo godt, at når jeg skriver under, så ligger der et kæmpe pres og et kæmpe tryk på mine skuldre. Så selvfølgelig er der også nogle ting rent fagligt, hvor jeg skal gøre op med mig selv, om jeg er klar til at tage det skridt.

»Jeg ved jo godt, at når jeg skriver under, så ligger der et kæmpe pres og et kæmpe tryk på mine skuldre. Så selvfølgelig er der også nogle ting rent fagligt, hvor jeg skal gøre op med mig selv, om jeg er klar til at tage det skridt.« 

Når regnskabet skal gøres op

Den anden del af beslutningen handler om familien. Dels, om forholdet til hustruen Tabitta Flyger kan holde til det, men også hvilke fordele, der er for dem som familie.

»Det handler om økonomi, rejser og muligheden for at opleve lande og kulturer, vi ellers ikke ville få lov til at opleve. Det er nogle af de ting, man sidder og overvejer, når regnskabet i sidste ende skal gøres op. Det er i hvert fald nogle af de ting, jeg og vi som familie kigger på. Og i sidste ende: Hvis familien ikke er med på det, så er det vanskeligt at gennemføre. Det skal være noget, alle mand er indstillet på, velvidende, at det helt sikkert kommer til at gøre ondt nogle gange, og at nogle perioder er hårdere end andre. Men dem må vi kæmpe os igennem som familie,« siger Brian Priske.

En sjov størrelse

Brian Priske ender med at sige ja til stillingen som cheftræner for Royal Antwerp. Skæbnen vil, at hans søn, August Priske, der også spiller fodbold, får et tilbud om at komme til Eindhoven i Holland og spille fodbold i september 2021. Familien på fire er derfor nu bosat på Mors, i Aarhus, hvor datteren Amalie bor, i Antwerp og altså i Eindhoven.

»Det er lidt specielt. Vi er lidt en sjov størrelse som familie. Og det går jo. Det er sådan, livet er,« siger Brian Priske og griner af den særlige familiekonstellation, inden han fortsætter.

Det handler om at få det bedste ud af det, og se det positive i det. Vi har truffet valget med åbne øjne og vidst, hvad vi gik ind til.

»Det handler om at få det bedste ud af det, og se det positive i det. Vi har truffet valget med åbne øjne og vidst, hvad vi gik ind til. Det var godt nok ikke planen, at August skulle til Eindhoven, men han fik pludselig muligheden. Og den synes jeg, han skal forfølge. I og med, at det ligger rimelig tæt på mig, så er det positivt.«

Verdens fedeste idé?

Med relativt store børn handler beslutningen om stillingen i Royal Antwerp altså primært om forholdet mellem ham selv og hans hustru, Tabitta Flyger. For hvordan håndterer man som ægtepar at bo knap 1.000 km. fra hinanden og – hvis man er heldig – se hinanden én gang om måneden? For Brian Priske handler det om tillid til hinanden og troen på, at deres kærlighed kan bære den fysiske afstand.

»Der er noget i forhold til tillid og afsavn. Hvilken følelse giver det min kone og børnene, at jeg bare smutter afsted og synes, det er verdens fedeste idé? Der er helt sikkert også nogle ting i forhold til, at vi stoler tilpas nok på hinanden og kan give hinanden den frihed, der skal være, hvis det her skal lykkedes. Det er den første snak, vi skal have som par - er vi stærke nok til at kunne få det her til at lykkedes, og giver livet stadig mening som par, når vi vælger at flytte fra hinanden, som vi gør?«

Man ved aldrig, hvad det ender med

Brian Priske og Tabitta Flyger har været sammen siden 1999. De blev gift i 2006 og kender, som Brian Priske siger det, hinanden på godt og ondt. Deres forhold er stærkt, kærligt, respektfuldt og med masser af plads til at udfolde de drømme, de hver især har: Tabitta Flyger som sognepræst og Brian Priske som cheftræner i belgiske Royal Antwer. Det er netop nogle af de spillere, der skal på banen, hvis man skal lykkedes med at udleve sine drømme og samtidig have ønsket om et godt familieliv og ægteskab. Ifølge Brian Priske er kærligheden mellem ham og Tabitta Flyger stærk nok til, at karrierelivet kan gå hånd i hånd – med dem begge – uden at rive dem fra hinanden.

»Jeg er skruet sådan sammen – og det er Tabitta på mange måder også – at når vi elsker hinanden højt nok, så kan vi også leve med nogle afsavn i en periode. Jeg har ikke nogen forventning om, at det skal være sådan her de næste 5, 10 eller 15 år. Men sådan er det lige nu. Det er også det, der er det fede ved fodbold: Man ved aldrig, hvad det ender med. Så det er med at nyde det, så godt man kan, så længe man kan og så få det bedste ud af situationen. Lige nu lever vi i det og trives i det.«

Drømmene lever stadig

Som det ambitiøse menneske, Brian Priske er, har han ingen planer om at finde på noget andet at lave. Der triller en fodbold i hans årer, og karrierestigen har stadig et par skridt, han kan træde op ad. Selvom han tager en dag ad gangen, lever drømmene om mere udenlandseventyr stadig.

Drømme skal der altid være, men i sidste ende skal du også have ambitioner, for det er dem, der driver dig. Og min ambition er at være den bedste hver evig eneste dag, jeg møder ind.

»Der er altid et skridt mere op. Lige nu er jeg i en liga, der er lige uden for top fem i Europa. Det kunne da være fedt at prøve en top fem-liga på et tidspunkt. Jeg kan også sagtens drømme om et eventyr i USA eller Australien – bare for at opleve en helt anden fodboldkultur. Drømme skal der altid være, men i sidste ende skal du også have ambitioner, for det er dem, der driver dig. Og min ambition er at være den bedste hver evig eneste dag, jeg møder ind. Det er min drivkraft, og det er den, der gør, at jeg i sidste ende kommer til at have succes både på fodboldbanen og privat.«