EDC // Notion

EDC Ejendoms Centret giver dig den komplette rådgivningspakke

Seks boligbutikker i Horsens og omegn med fælles afdelinger for projektudvikling og erhvervsejendomme gør EDC Ejendoms Centret til din oplagte rådgiver inden for fast ejendom.

I Horsens går det godt, og den lokale mægler vurderer, at der stadig er et stort potentiale for prisstigninger på ejendomme. Det gælder både for den private villa eller ejerlejlighed og i udviklingen af lejeboliger.

EDC Ejendoms Centret i Horsens har sam­let specialiserede og veluddannede medarbejdere, som i fællesskab favner alle tilgange til ejendomsmarkedet. Den høje kvalitet i rådgivningen har medført, at mægleren har nogle af områdets mest tilfredse kunder. 

»Vores rådgivning er meget bred. Vi bliver tit spurgt, om prisen for ejendommen er rigtig, men også om der er andet, de skal over-
veje at gøre ved ejendommen inden et salg. Kunderne er glade for at få ærlig besked, så de kan planlægge efter det. Køb og salg af en bolig er trods alt blandt de største økonomiske beslutninger, der tages i familien,« siger Alex Mandrup Paulsen, ejendomsmægler og indehaver af EDC Ejendoms Centret.

Han beskæftiger sig meget med projektudvikling og har blandt andet rådgivet om udstykninger af nye ejerlejligheder og mange rækkehus-projekter. Her byder han ind med ekspertviden om blandt andet valg af boliger i den enkelte sag og områdets kvadratmeterpris.

Investeringsejendomme gløder

Erhvervsejendomme i Horsens bliver handlet som aldrig før. Lars Tygesen, ejendomsmægler og indehaver af EDC Erhverv Ejendoms Centret, er med til at sikre sine kunder de bedste investeringer.

Går man med overvejelser om et salg inden for de kommende år, så er det værd at overveje at tage stikket hjem nu.

»I markedet for investeringsejendomme er der for tiden flere købere end sælgere. Lige nu har vi 171 købere i vores køberkartotek,« siger han.

Afgørende teknologi

I snart 50 år har EDC været drevet af teknologisk udvikling. Størstedelen af kædens ressourcer bliver brugt på IT, som skal gøre det lettere for kunderne at få den bedste og mest værdifulde rådgivning.

»Kædens landsdækkende køberkartotek er lan­dets største offentligt tilgængelige af slagsen og en vigtig del af kædens værdi for kunderne,« siger Christian Højgaard, ejendomsmægler og indehaver af EDC Ejendoms Centret.

Kunderne er glade for at få ærlig besked, så de kan planlægge efter det.

Nøgleordene faglighed, initiativ og troværdighed bliver efterlevet i hele kæden. Hos EDC Ejendoms Centret betyder det blandt andet, at mæglerne opsøger de rigtige købere til spændende ejendomme og projekter. Men det gælder også i mindre skala, som hvis en sælger har et meget slidt trægulv i sit hus.

»Så henter vi et tilbud på to muligheder for et nyt gulv. Vi skifter dem ikke, for det er ikke til at vide, hvad køber kan lide. Men vi skaber værdi ved at finde en løsning, vi kan præsentere sammen med boligen,« siger Christian Højgaard.