Erhvervskonsulent Peter Karger og servicechef Jacob Larsen fra Autohuset Vestergaard

Autohuset Vestergaard belønner loyale kunder

Serviceaftaler på biler er populære – også hos Autohuset Vestergaard, der har 10.000 kørende aftaler i hele landet. Kunder med serviceaftaler betragtes som yderst loyale, og det kan der være økonomiske fordele i – særligt hvis man er Volvo-kunde.

»Det er nemt for kunderne med en serviceaftale. Lige fra, at de kan tegnes som forlængede garantier til, at der er besparelser i forbindelse med reparationer – og mobilitet også. Hvis kunden får et nedbrud på bilen, og den er serviceret hos Autohuset Vestergaard, kan den uden beregning fragtes til vores værksted. Så vi holder kunderne lidt i hånden med vores serviceaftaler.«

Sådan beskriver servicechef ved Autohuset Vestergaard i Horsens, Jacob Larsen, bilhusets serviceaftaler, der både tilbydes til private og erhverv. Landet over har Autohuset Vestergaard over 10.000 kørende serviceaftaler, og det er der et par gode grunde til.

Vi er bare rigtig gode til at lave attraktive serviceaftaler.

»Fordi det er trygt, nemt og bekvemt. Og så er vi bare rigtig gode til at lave attraktive serviceaftaler,« siger Jacob Larsen.

Rabat til loyale kunder

Når man laver en serviceaftale med Autohuset Vestergaard, bliver man en del af bilhusets mest loyale kundegruppe. Netop dén gruppe vil autohuset gerne belønne, og det gør de blandt andet med deres kulance-program. Her kommer Autohuset Vestergaard kunderne i møde – også når garantien ikke længere gør det.

»Hvis der er nogle omkostninger, og serviceaftalen ikke er heldækkende, så giver vi rabat på værkstedsreparationer,« lyder det fra Jacob Larsen.

Volvo-DNA i blodet

Er man Volvo-ejer er der ekstra god grund til at se mod Autohuset Vestergaard i Horsens og deres serviceaftaler. Bilhuset er det eneste autoriserede Volvo-værksted i byen, og det er ikke tilfældigt, at det netop er her, Volvo-ejere kan få serviceret deres biler.

Vi har haft med Volvo at gøre siden 1983, så vi har Volvo-DNA i blodet.

»Vi har haft med Volvo at gøre siden 1983, så vi har Volvo-DNA i blodet,« konstaterer Jacob Larsen, der selv er temmelig glad for den svenske bilmodel.

»Volvo laver nogle lækre biler, der er kvalitet i dem og udstyrsmæssigt er de rigtig fede og med meget komfort,« fortæller han og uddyber, at Volvo de senere år har flyttet segment, så de i dag ligger i det, han kalder Premium-segmentet. Derfor kan man forvente en helt særlig behandling, når man skal have sin Volvo serviceret hos Autohuset Vestergaard.

»Det er ren VIP-behandling. Der er eget venteområde, og som kunde får du din egen, dedikerede servicetekniker, der tager telefonen, når du ringer, laver bilen og skriver fakturaen,« fortæller Jacob Larsen.

Vær tidligt ude ved køb af varebiler

Det er ikke kun privatkunderne, der kan få serviceaftaler – det samme kan erhvervskunder, der også kan indgå leasingaftaler med Autohuset Vestergaard. Det fortæller Peter Karger, der er ny erhvervskonsulent i Horsens-filialen. Siden november 2021 har han sammen med sine kolleger i erhvervsafdelingen serviceret autohusets lokale kunder i Horsens kommune.

Erhvervskonsulent ved Autohuset Vestergaard, Peter Karger

»Det er min fornemmeste opgave at få en masse varevogne ud og køre. Derudover laver jeg konkurrencedygtige leasingaftaler og serviceaftaler til vores erhvervskunder, fortæller Peter Karger, der er født og opvokset i Horsens.

Og der er godt gang i butikken på erhvervsområdet. Peter Karger har i foråret vundet en stor ordre på 107 Ford Transit Customs, og han opfordrer kunderne til at være tidligt ude, hvis de overvejer at købe nye varevogne.

»Lige nu er vi meget udfordret på, at vi ikke kan få fat i nye varevogne. Der er lang leveringstid på de fleste modeller. Det gælder alle mærker. Så hvis der er nogen, der tænker, at de skal have en ny varebil i 2023, så er det nu, den skal bestilles,« lyder det fra Peter Karger.