HUMANTRUST // NOTION

Det kan koste dyrt at ansætte de forkerte

Det betaler sig at være grundig, når du rekrutterer, for det kan koste helt op til 150 % af en årsløn at fejlrekruttere. Med stort branchekendskab, unikt håndværk og ærlighed hjælper rekrutteringsvirksomheden HumanTrust dig med at undgå at ansætte de forkerte. 

Opskriften på professionel rekruttering har længe været frit tilgængelig på HumanTrusts hjemmeside. Kunder, kandidater og headhuntere er begejstrede for den. Alligevel er det ikke så let at kopiere den succes, som HumanTrust oplever.

»Det kan virke simpelt at rekruttere, men det er det langt fra. En kok kan sit håndværk, og det skal vi som headhuntere også kunne, når vi analyserer og vurderer rekrutteringsopgaven. En rekruttering handler om mennesker, så det drejer sig om at forstå essensen af de mennesker, vi arbejder med,« forklarer Peter Bang Fasting Bauer.

Han og Christian Jonsbak Uttrup stiftede HumanTrust i 2013 for at levere branchens mest gennemførte rekruttering. I dag ejes virksomheden af yderligere to kompetente headhuntere. Med afsæt i værdierne tillid, gennemsigtighed og respekt laver HumanTrust rekruttering med holdninger, og den hudløse ærlighed giver for alvor værdi i rekrutteringen.

»Vi præsenterer kun det antal kandidater, som matcher jobbet på faglighed samt personlighed, indstilling og attitude. Vi respekterer alle parters tid og giver kunden mulighed for at benchmarke kandidaterne op imod hinanden,« forklarer Peter Bang Fasting Bauer.

HUMANTRUST // NOTION

Kunder i hele landet

HumanTrust er specialiseret i at rekruttere til virksomheder inden for brancherne: Byg og bo, fashion og livsstil, auto, produktion og teknik samt TECH og IT. Den helt store ekspertise ligger i at hjælpe ejerledede virksomheder med at finde de rigtige profiler.

Kunderne er i hele Danmark, men flest i Jylland. Derfor er headhunterne i dag placeret på kontorer i Århus og Horsens. Flere af de sjællandske kunder har spurgt, om HumanTrust ikke åbner et kontor på Sjælland, og selvom det ikke ligger på tegnebrættet, er det ikke udelukket, at flere afdelinger kommer til.

»Kunder og kandidater er vilde med vores koncept. Det er vi enormt stolte over, og det kan sagtens være, at et sjællandsk kontor er et must for, at vi kan hjælpe endnu flere virksomheder med at undgå at fejlrekruttere,« siger Peter Bang Fasting Bauer.

Fire populære værktøjer

En offentligt tilgængelig hemmelighed bag succesen hos HumanTrust er et fokus på fremtiden. Peter Bang Fasting Bauer udviklede selv et af de vigtigste værktøjer – en 20/5 liste – inden han stiftede HumanTrust. På 20/5 listen viser kandidaten sin motivation for stillingen med de 20 vigtigste ingredienser til et arbejdsliv med trivsel og dernæst 5 ting, der dræner kandidaten for energi.

Under alle rekrutteringer – også på direktionsniveau – bruges 20/5 listen som et samtaleredskab til at præcisere kandidatens motivation. De enkelte punkter synliggør, om der er tale om det rette match mellem virksomhed og kandidat.

Når HumanTrust afdækker kandidaternes mulighed for en fremtid i din virksomhed er erfaring, kompetencer og resultater nødvendige forudsætninger. HumanTrust ser dog på det hele menneske, og rekrutteringsvirksomheden går dybt ind i kemien mellem kandidat og virksomhed samt motivationen for relationen. 

»I alle vores rekrutteringer fylder det faglige fundament 30 %. Når det er på plads, får mennesket bag de resterende 70 % af vores opmærksomhed. Således er vi grundige på områder, hvor andre ikke er,« siger headhunter og medejer Steen Ejlertsen.

En rekruttering handler om mennesker, så det drejer sig om at forstå essensen af de mennesker, vi arbejder med

HUMANTRUST // NOTION

HumanTrust arbejder med en dialog, hvor 90 % af tiden handler om nutid og fremtid. Ansættelser handler ikke om fortiden, og derfor er kun 10 % afsat til at se på den i dialog og forarbejde.

Det sidste redskab i den åbne værktøjskasse er tilstandsrapporten, som du kender fra boligkøb. En ansættelse er en stor og langsigtet investering, og derfor adresseres alle parametre – om det så er K1, K2 eller K3, der dominerer. 

»Ved boligkøb er K3’ere farlige, men det er de i vores optik ikke, når det gælder ansættelser. Spilles der med åbne kort, giver det mulighed for at reagere på dem. Det er essensen af rekruttering med holdninger,« forklarer Steen Ejlertsen. •